Franz Kafka i Kalundborg

Bogen er en erindringsbog, men består af en række separate fortællinger.
Mødet med Kalundborg sygehus begynder med et studentervikariat på Røntgenafdelingen i 1961, som kom til at stå i Franz Kafkas tegn ved forfatterens møde med den vikarierende narkoseoverlæge Daniel Benveniste, deraf titlen.
Det centrale i bogen er dog den oplevelse, som hans tilbagevenden til barndomsbyen som læge i perioden 1965-1967 gav, og det ganske specielle forhold, at han som sådan kom til at fungere som læge for mennesker, som han kendte og som kendte ham. En lykkelig lægegerning uden den moderne fremmedgørelses kulde.
I menneskets eksistens er livet og døden ligemænd, men for lægen på sygehuset bliver liv og død endog ligemænd i hverdagen, og det bliver derfor vigtigt for ham at forstå, hvordan hans medmennesker ser på døden.
Under disse for ham nye vilkår genoplever forfatteren sit barndomsland, og et væld af begivenheder fra barndommen genoplives og bliver på den måde en del af en meningsfuld sammenhæng.