Tiden er en ild

Bogen er ikke kun militær- eller krigshistorie, men først og fremmest en biografi af et menneske i en tid med store forventninger i det danske samfund. På grund af de Meza's vidtfavnende interesser også udenfor det stricte militære, omfatter bogen i høj grad tidens kultur og dens personer, ikke mindst dens kvinder, og der bliver tale om både identitetshistorie og kulturhistorie set gennem et usædvanligt temperament.
I de Meza's militære karriere endte han som øverstkommanderende for de danske styrker under den vellykkede del af den i øvrigt mislykkede krig i 1864. Da havde Danmark været et demokrati gennem 16 år, men de valgte politikere havde ikke magtet at forvalte den stat, de havde påtaget sig ansvaret for, et ansvar de efter ulykkerne ikke kunne unddrage sig.
Tiden var den ild, der samtidigt fortærede den danske Helstats og general de Meza’s liv efter krigen i 1864, hvor regeringen ofrede ham for at redde deres eget omdømme.