Appelsinæblet

"Appelsinæblet" er Lars Olsen Aasens debutroman. Historien udspiller sig i en fiktiv Vestsjællandsk kystby - som kunne være Tømmerup, eller en anden by.
Det er en fabulerende, magisk fortælling om en slægt i opbrud, og romanen er på sin egen finurlige måde et vidnesbyrd om et levende fællesskab i en kraftfuld landkultur, der ikke eksisterer mere.
Romanen er fiktion, men forfatteren, som er barnebarn af originalen Otto "Bonde" fra "Kirkelygård", har hentet inspiration i overleveringer og oplevelser i sin egen slægt på egnen omkring Tømmerup.

Bogens hovedperson, Viggo bliver ufrivilligt suget ind i sin families fortid af en lille pige, og læseren bliver suget med. Pigen har været død i 100 år, men virker i allerhøjeste grad levende.
Viggo og læseren oplever, hvad der sker i hans slægt igennem 100 år. Vi er til stede i familien, når tingene sker, og kommer til at kende og forstå de enkelte familiemedlemmer. Der hele er både meget mærkeligt og samtidig helt naturligt.
Men det er ikke kun fortid. Vi er også med Viggo på job, på tur til slægtsgården, og vi møder sognets unge præst. - En ung kvinde med ben i næsen, som mener, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan forstå. – Vi fornemmer en stigende interesse mellem de to.
Der er voldsomme hændelser, - kampe på liv og død, - både i fortiden og i nutiden.

Forfatteren kan det der med ord. Han har sin erfaring fra skuespilverdenen, og det' ikke så ringe endda.
Det er næsten umuligt at lægge bogen fra sig. Den er vedkommende, fængslende, men også bevægende og med et drys af humor. Det er en fantastisk bog, som forhåbentlig ikke er den sidste fra Lars Olsen Aasens hånd.