Amtsudstillingen 1898 Se fuld størrelse

Amtsudstillingen 1898

En bog om den imponerende amtsudstilling på Møllebakken i Kalundborg i 1898, med fotografen Christian Reinaus fantastiske fotos og udstillernes tidstypiske annoncer.      

Normal pris kr. 298    

Vi har skruet prisen helt i bund

NU KUN 89 kr.

Flere detaljer

Tilbud Tilbud!

89,00 DKK

  • År: 2015
  • Forlag: Forlaget Almuebøger
  • ISBN: 978-87-993888-9-9
  • Forfatter: Kaj Buch Jensen
  • Type: Indbundet
  • Sider: 160

Udvidet info:

Amtsudstillingen 1898 er en kulturhistorisk dokumentar fra Danmark i de store verdensudstillingers tid.

Fotograf Christian Reinau har lavet en fantastisk fotoreportage, og dagbladenes journalister har kommenteret livligt.

Kalundborg Håndværkerforening tog initiativet, og i samarbejde med Holbæk, Nykøbing Sjælland og Samsø blev det til 402 udstillere fra Sjælland og Samsø.

Lensgreve Lerche-Lerchenborg, proprietær Otto Lawaetz og borgmester Harboe stod i spidsen for det ambitiøse projekt.

Arkitekterne J.P. Backer, København, og Niels Chr. Nielsen, Kalundborg, vandt arkitektkonkurrencen med en bygning i renæssancestil, og lokale håndværkere byggede de imponerende rammer til udstillingen om landbrug, håndværk og industri.

50.000 gæster kom med hestevogne, skibe, tog og særtog på trods af en våd dansk sommer, og de fik oplevelser for alle pengene.

De kunne noget dengang - det vækker beundring og respekt - også i dag.

Carsten Egø, forfatter og historiker
2015-12-11

Knivskarpe billeder fra 1898

Historikeren Kaj Buch Jensen har udgivet endnu en bog med lokalhistorie fra Kalundborg-området. Bogens emne er den store Amtsudstilling i juli 1898, der fandt sted på Møllebakken i Kalundborg. Ideen til bogen opstod, da Kaj Buch i en anden sammenhæng ”genopdagede” fotografen Christian Reinaus ca. 70 fotografier fra udstillingen. Disse fotografier befandt sig som glasplader på Kalundborg Lokalarkiv. Billederne fremstår – også i bogen – så knivskarpe, at man er i stand til at læse diverse skilte, prismærker, etiketter og lignende på nogle af de varer/produkter, der er fotograferet. Christian Reinau drev fotoatelier i Kalundborg 1889-1903, og havde sikret sig rettighederne til at fotografere på udstillingen, der varede i 12 dage.

Niels Plaschke, journalist.
2015-12-10

Fornem dokumentar

Umiddelbart kunne `Amtsudstillingen 1898´, betragtes som en lokalhistorisk bog med et meget snævert emnevalg. 12 dages industri- og landbrugsudstilling på Møllebakken i Kalundborg. Men nej.
Bag titlen gemmer sig en beundringsværdig bog med knivskarpe fotos, der tegner et enestående billede af perioden omkring århundredeskiftet, hvor Danmark blev industrialiseret.
Fuldstændig i øjenfaldende er Kalundborg-fotografen Christian Reinau´s mange fantastiske datidige billeder, optaget på glasplader. Vi kan kun takke en fremsynet formand for Kalundborg Lokalarkiv for, at disse og mange andre glasplader ikke gik til, da atelieret i Lindegade var under nedrivning i slutningen af 1960´erne.
Alene fotografierne, der er professionelt digitalt scannet, så de afslører en detaljerigdom uden lige, er hele bogen værd. De viser også et indblik i, hvordan udstillerne valgte at markedsføre og præsentere sig selv i de nye tider, som den industrielle og teknologiske udvikling skabte.
Dette indblik forstærkes med gengivelse af tidstypiske annoncer, der tydeligt beretter om overgangen fra lokalt håndværk til færdigproducerede lagervarer.
De mange illustrationer støttes tekstmæssigt af en kort historisk introduktion, inden forfatter Kaj Buch Jensen kaster sig over de lokale avisers omtaler og reportager, med farverige citater, som det er utrolig morsomt at læse og kigge tilbage på.

Skriv din anmeldelse !

Skriv din anmeldelse

Amtsudstillingen 1898

Amtsudstillingen 1898

En bog om den imponerende amtsudstilling på Møllebakken i Kalundborg i 1898, med fotografen Christian Reinaus fantastiske fotos og udstillernes tidstypiske annoncer.      

Normal pris kr. 298    

Vi har skruet prisen helt i bund

NU KUN 89 kr.

Skriv din anmeldelse