Skamlebæk Radio 1930 - 2010 Se fuld størrelse

Skamlebæk Radio 1930 - 2010

Skamlebæk radio har aldrig indbudt til besøg og har været omgæret af mystik på grund af sin lukkethed. I denne bog om stationens historie løfter forfatteren sløret for de mange spørgsmål som stationen har rejst gennem årene. Historier som bygger på øjenvidneskildringer og lokalhistoriske dokumenter ledsaget at stationens samling af gamle fotos.
 

Flere detaljer

118,00 DKK

  • År: 2015
  • Udgiver: Dragsholm Lokalhistoriske Foreningen
  • ISBN: 978-87-88481-33-4
  • Forfatter: Preben Jensen
  • Type: Hæftet
  • Sider: 72 sider, med mange fotos

Udvidet info:

Fra 1930 til 2010 har Skamlebæk spillet en væsentlig rolle i det danske samfund: Lokalt som en af de store arbejdspladser i kommunen og en markant del af landskabet ud til Sejerøbugten. Nationalt som Danmarks udadgående forbindelse til danske skibe, til Færøerne og til Grønland. Internationalt som udadgående forbindelse til en lang række lande, fra Thailand i øst til Peru i vest.

Skamlebæk Radio har kunnet ses over store dele af Odsherred, både af de fastboende og det stigende antal feriegæster. Og nysgerrigheden har sikkert været stor: Hvad blev de mange antenner brugt til?

Men stationen indbød ikke til besøg: Alle "grænserne", også på toppen af skrænten mod Sejerøbugten, var plastret til med store røde skilte: "Post- og Telegrafvæsenet - Adgang forbudt!". Og skulle nogle have vovet sig længere ind på terrænet, ville de se en masse gule advarselsskilte: "Højspænding - Livsfare!"

Så denne lille bog vil forsøge at besvare nogle af de spørgsmål som Skamlebæk Radio har rejst gennem årene.

Bogens forfatter, Preben Jensen, arbejdede på Skamlebæk Radio fra 1966 til 1992, og boede der fra 167 til 1993. Da han startede på stationen var det som løs mekaniker - da han sluttede var det som leder af stationen.

Skriv din anmeldelse

Skamlebæk Radio 1930 - 2010

Skamlebæk Radio 1930 - 2010

Skamlebæk radio har aldrig indbudt til besøg og har været omgæret af mystik på grund af sin lukkethed. I denne bog om stationens historie løfter forfatteren sløret for de mange spørgsmål som stationen har rejst gennem årene. Historier som bygger på øjenvidneskildringer og lokalhistoriske dokumenter ledsaget at stationens samling af gamle fotos.
 

Skriv din anmeldelse